Udtalt, at det ved behandlingen af kommuneplaner og andre reguleringer, der omfatter et større område, er forbundet med betydelige vanskeligheder at anvende grundsætningen om inhabilitet, idet et stort antal grundejere m.fl. har interesser ved at opnå fordele eller ulemper. Jo mere omfattende reguleringen er med hensyn til såvel geografisk område som generelle virkninger desto mere særlig og direkte må en personlig økonomisk interesse være, for at der kan antages at foreligge inhabilitet.
Det må således vurderes, om der hos medlemmet er en helt særlig interesse af et væsentligt omfang, som i almindelighed må antages at være egnet til på usaglig måde at påvirke den pågældendes stillingtagen til sagen.
Endvidere tilføjet, at den omstændighed, at et kommunalbestyrelsesmedlem ejer en ejendom, hvis udnyttelsesmuligheder bliver væsentlig forbedret ved vedtagelsen af en kommuneplan, næppe altid vil være tilstrækkeligt til at medføre, at den pågældende må anses for inhabil ved behandlingen af kommuneplanen, idet der tillige må lægges vægt på ejendommens størrelse og benyttelse, ejerforholdets varighed m.v.
I den konkrete sag ejede et aktieselskab, hvori et kommunalbestyrelsesmedlem var direktør og hovedaktionær, hovedparten af ejendommene i et af kommunens centerområder. Mellem 1. og 2. behandlingen af kommuneplanen erhvervede selskabet yderligere to grunde, der hidtil havde været udlagt til parcelhusformål med en bebyggelsesprocent på 25, og som ved kommuneplanen blev inddraget i centerområdet med en maksimal bebyggelsesprocent på 100. På denne baggrund udtalte Indenrigsministeriet vejledende, at det pågældende kommunalbestyrelsesmedlem havde haft en sådan ganske særlig og væsentlig økonomisk interesse i den foreliggende kommuneplan, at han måtte antages at have været inhabil ved kommunalbestyrelsens vedtagelse af denne.
Indenrigsministeriets skrivelse af 22. september 1986 til et tilsynsråd
- 1. k.kt. j. nr. 1985/1074/0304-1