Udtalt, at en kommunal ejendom som udgangspunkt skal sælges til markedspris, d.v.s. til højeste pris, der kan opnås i handel og vandel.
Salg af ejendomme til en pris, der er lavere end den højst opnåelige, vil kun være lovligt i de tilfælde, hvor dette er begrundet i hensynet til varetagelsen af en lovlig kommunal interesse, f.eks. hvor kommunalbestyrelsen ønsker en bestemt anvendelse af den overdragne ejendom, eller ønsker at der gennemføres et bestemt byggeri på ejendommen, eller hvor kommunalbestyrelsen lovligt kan yde støtte til køberen.
I de tilfælde, hvor salg til en lavere pris end den højst opnåelige er begrundet i hensynet til varetagelsen af en kommunal interesse, er kommunen forpligtet til ved salget at sikre, at den kommunale interesse varetages f.eks. ved aftale om rådighedsindskrænkninger over den overdragne ejendom eller ved aftale om, at køberen forpligter sig til opførelse af et bestemt byggeri eller til en bestemt anvendelse.
På den baggrund blev en beslutning om salg under markedspris af nogle ejendomme til henholdsvis en politisk ungdomsorganisation og et kulturcenter, uden at der var foretaget nogen sikring af, at den ydede støtte alene kom støtteberettigede aktiviteter til gode, fundet ulovlig.
Under hensyn til sagens behandling i byråd og stående udvalg samt til, at der ikke forelå udtalelser eller lignende om mulige betænkeligheder ved salget, blev 12 byrådsmedlemmer, som havde stemt for beslutningen, ikke fundet erstatningsansvarlige. En af tilsynsrådet truffet beslutning om at rejse erstatningssøgsmål blev derfor ophævet.
Indenrigsministeriets skrivelse af 13. september 1989 til en advokat
- 2. k.kt. j.nr. 1988/1138/0500-1