90.8.12. Om ombudsmandens overvejelser om behovet for at fastsætte regler om offentligt udbud ved salg af kommunale ejendomme

19-11-1990

En borger havde klaget over, at en kommune ikke havde offentliggjort kommunens salg af et areal tilhørende kommunen, således at byens borgere kunne have haft medindflydelse på beslutningen om salg af arealet.

Tilsynsrådet havde meddelt, at tilsynsrådet ikke kunne foretage sig videre i sagen, da der ikke sås at være handlet i strid med gældende bestemmelser, og da det faldt uden for tilsynsrådets kompetence at tage stilling til hensigtsmæssigheden af kommunens beslutninger og til sagsbehandlingen.

Ombudsmanden udtalte: 

Som nævnt af tilsynsrådet fandtes der ikke i lovgivningen eller almindelige retsgrundsætninger bestemmelser, der pålagde en kommune at anvende bestemte fremgangsmåder ved salg af kommunens ejendomme.

Som ligeledes oplyst af tilsynsrådet havde Indenrigsministeriet i en cirkulæreskrivelse nr. 223 af 28. oktober 1974 til samtlige tilsynsråd, kommunalbestyrelser og amtsråd fastsat regler om anvendelse af offentligt udbud ved salg af kommunale ejendomme til medlemmer af kommunalbestyrelsen og kommunalt ansatte. Ifølge cirkulæreskrivelsen skulle tilsynsrådene ved stillingtagen til ansøgninger om samtykke efter § 59 i lov om kommunernes styrelse til afhændelse af kommunal ejendom påse, at retningslinjerne var fulgt ved salg til kommunalbestyrelsesmedlemmer og kommunalt ansatte.

Kravet om tilsynsmyndighedernes godkendelse af kommunale ejendomsdispositioner blev ophævet ved lov nr. 629 af xx 1980. Indenrigsministeriet havde med skrivelse af 13. juni 1986 på baggrund af en henstilling fra Folketingets Ombudsmand (se Folketingets Ombudsmands beretning 1985, s. 70 ff.) gjort samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd bekendt med det ønskelige i, at bestemmelserne i cirkulæreskrivelsen fortsat iagttoges.

Da der i det foreliggende tilfælde ikke var tale om salg til et kommunalbestyrelsesmedlem eller en kommunalt ansat, var salget ikke omfattet af de nævnte retningslinjer om offentligt udbud. Kommunens fremgangsmåde ved salg at arealet havde derfor ikke været i strid med gældende bestemmelser om offentligt udbud m.v. Som anført faldt det uden for tilsynsmyndighedernes opgave at tage stilling til andet end retlige spørgsmål. På denne baggrund fandt ombudsmanden ikke at kunne kritisere tilsynsrådets afgørelse.

Noget andet var - som også påpeget at tilsynsrådet - at der kunne være anledning til at overveje, om der burde fastsættes regler om, at salg af kommunale ejendomme også til andre end kommunalbestyrelsesmedlemmer m.v. skulle udbydes offentligt. Ombudsmanden havde ikke tilstrækkeligt grundlag for at afgive en egentlig henstilling over for Indenrigsministeriet om udfærdigelse af sådanne regler. Ombudsmanden havde dog fundet det rettest at underrette ministeriet om sagen, således at det kunne indgå i ministeriets løbende overvejelser med hensyn til fastsættelse af retningslinjer på dette område.

Efter ombudsmandens udtalelse blev der ved lov nr. 385 af 6. juni 1991 fastsat regler om offentligt udbud ved salg af kommunale ejendomme.


Folketingets Ombudsmands brev af 19. november 1990 til en borger, ombudsmandens j.nr. 1990-433-42