På grundlag af en konsulentrapport om samarbejdsforhold og ledelsesfunktioner på en amtskommunal arbejdsplads traf et økonomiudvalg beslutning om med øjeblikkelig virkning at fritage en amtskommunal tjenestemand for tjeneste. Konsulenternes kritiske vurderinger var til dels baseret på en anonym spørgeskemaundersøgelse. Amtskommunen skulle herefter i løbet af få dage undersøge, om det var muligt at forflytte tjenestemanden til en tilsvarende arbejdsplads i amtskommunen. Hvis forflyttelse ikke ansås for mulig, skulle der tages skridt til afskedigelse af tjenestemanden i overensstemmelse med tjenestemandsregulativet.
Først efter økonomiudvalgets møde blev rapporten udleveret til tjenestemanden. Samme dag udsendtes en pressemeddelelse, der nævnte rapportens kritik af arbejdsstedets ledelse. I forbindelse med den senere afskedigelse af tjenestemanden havde hans organisation adgang til at udtale sig.
Indenrigsministeriet fandt, at tjenestemanden ikke kunne forudsættes at være bekendt med samtlige faktiske forhold, rapporten beskrev, og som var til ugunst for ham, samt at han ikke havde nogen sikker viden om, hvilke faktiske forhold rapportens faktiske vurderinger ville blive baseret på.
Uanset at økonomiudvalget havde måttet lægge vægt på at træffe hurtige beslutninger for at imødegå yderligere uro på arbejdspladsen, var det Indenrigsministeriets opfattelse, at der var så tungtvejende hensyn over for tjenestemanden, der var genstand for alvorlig kritik i rapporten, og for hvem konsekvenserne af økonomiudvalgets beslutninger var vidtrækkende, at økonomiudvalget burde have givet tjenestemanden lejlighed til at udtale sig, inden økonomiudvalget traf sin beslutning, jf. forvaltningslovens § 19 og almindelige forvaltningsretlige grundsætninger vedrørende partsmedvirken. Det bemærkedes specielt, at det angivne tidsforløb ikke udelukkede amtskommunen fra at forelægge rapporten for tjenestemanden, inden økonomiudvalget traf sin beslutning vedrørende denne.
Indenrigsministeriets skrivelse af 26. februar 1990 til et politisk partis amtsudvalg
- 4. k.kt. j.nr. 1990/122/1900-1