Udtalt, at budgettet har en finansiel funktion, idet det udover at indeholde en oversigt over kommunens udgifter også angiver, hvordan de samlede udgifter skal finansieres, jf. herved styrelseslovens § 40, stk. 1, samt § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 316 af 21. juni 1984, hvorefter der skal være balance mellem indtægter og udgifter på årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag. Det følger endvidere af § 40, stk. 1, at budgettet har en bevillingsmæssig funktion, idet kommunalbestyrelsen gennem budgettet foretager en fordeling af de økonomiske ressourcer mellem de forskellige kommunale opgaveområder.
Endvidere udtalt, at et ændringsforslag er et forslag, som efter sit indhold ikke kan stå alene, men som forudsætter tilstedeværelsen af et andet forslag (hovedforslag), hvis indhold ændringsforslaget tilsigter at ændre, jf. den kommenterede styrelseslov ved Preben Espersen m.fl., 1991, s. 277.
Et i den konkrete sag af flertallet i kommunalbestyrelsen ved 2. behandlingen af årsbudgettet fremsat ændringsforslag, hvorefter der skulle tilstræbes en besparelse på 4 mill. kr. inden den 1. januar 1991, indebar ikke nogen ændring af budgetforslaget, idet budgettets poster eller bemærkninger ikke blev berørt af det nævnte forslag. Da det omhandlede forslag således ikke tilsigtede nogen ændring af budgettet og derfor efter Indenrigsministeriets opfattelse ikke kunne karakteriseres som et ændringsforslag, fandt reglerne i § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 316 af 21. juni 1984 om udformningen af ændringsforslag til budgettet ikke anvendelse.
Endelig udtalt, at et forslag, der betegnes som ændringsforslag til budgetforslaget, men som reelt ikke har tilknytning til budgetforslaget, og som derfor ligger uden for rammerne af det dagsordenspunkt, der er til forhandling, kan kræves afvist. Protest herom må dog fremsættes straks på mødet eller dog inden afstemningens påbegyndelse, jf. den kommenterede styrelseslov, s. 277. Sådan protest blev ikke fremsat ved 2. behandlingen af årsbudgettet, og sagen gav derfor ikke ministeriet anledning til at foretage videre.
Indenrigsministeriet tilføjede, at forslaget om at virke for en senere besparelse på budgettet efter ministeriets opfattelse i øvrigt var af en sådan ubestemt karakter, at det ikke kunne danne grundlag for en konkret beslutning. Forslaget kunne derfor også af denne grund have været krævet afvist, jf. herved tillige Erik Harder, Dansk Kommunalforvaltning I. Kommunalbestyrelsen og dens udvalg, 5. udg., 1988, s. 67, hvor det er anført, at forslag må være således udformede, at de kan danne grundlag for en konkret beslutning inden for kommunalbestyrelsens kompetenceområde.
Indenrigsministeriets skrivelse af 21. juli 1992 til et kommunalbestyrelsesmedlem
- 1. k.kt. j.nr. 1992/1070/471-1