93.8.16. Kun morarenter for krav, som kommunen er kreditor for. Gebyr for rykkerskrivelser for betaling for dagtilbudsophold

13-01-1993

1. En kommune havde bl.a. forespurgt, om den enkelte kommune udelukkende kunne træffe beslutning om opkrævning af morarenter for så vidt angår fordringer, der tilkom den pågældende kommune.

Gebyrlovens § 3, jf. lov nr. 939 af 27. december 1991, havde følgende ordlyd:

”§ 3. Kommunalbestyrelsen […] kan bestemme, at der ved for sen betaling af ydelser, der opkræves af myndigheden, og som i lovgivningen er tillagt udpantningsret, skal betales en rente, der udgør 1 pct. pr. påbegyndt måned fra kravets forfaldsdato at regne. Renten tilfalder den myndighed, der opkræver ydelsen.”

Indenrigsministeriet udtalte bl.a., at betegnelsen ”opkræve” i gebyrloven blev anvendt i forbindelse med kommunens egne krav, mens betegnelsen ”inddrive” blev anvendt i relation til en anden myndigheds krav.

Det fulgte således direkte af bestemmelsen i gebyrlovens § 3, at en kommunalbestyrelse alene ville kunne beslutte, at der skulle betales morarenter af krav, for hvilke kommunen selv var kreditor. Det fulgte endvidere af gebyrlovens § 3, sidste punktum, at morarenterne tilfaldt den kommune, der var kreditor for hovedkravet. Dette gjaldt, uanset om kravet blev inddrevet af en anden kommune.

2. KL havde endvidere anmodet ministeriet om at overveje på ny, om gebyrloven fandt anvendelse ved fastsættelse af gebyr for udsendelse af erindringsskrivelser for betaling for dagtilbudsophold.

Indenrigsministeriet udtalte, at det efter fornyet overvejelse var Indenrigsministeriets opfattelse, at gebyrlovens § 1 ikke var til hinder for, at en kommunalbestyrelse i henhold til gebyrlovens § 2, stk. 2, kunne fastsætte gebyr for udsendelse af erindringsskrivelser vedrørende betaling for dagtilbudsophold. Ministeriet lagde herved til grund, at anvendelsesområdet for gebyrbestemmelserne i betalingsbekendtgørelsens § 16, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 759 af 21. november 1991, og gebyrlovens § 2, stk. 2, ikke var sammenfaldende. Ministeriet henviste herved til det af KL anførte om, at gebyropkrævning i henhold til betalingsbekendtgørelsen kunne ske uafhængigt af, om der fremsendtes en erindringsskrivelse.

Indenrigsministeriets brev af 22. maj 1992 til en kommune
- 2. k. kt., j. nr. 1992-1171-827-1

Indenrigsministeriets brev af 13. januar 1993 til KL
- 2. k. kt., j. nr. 1992-1171-827-1