Det Centrale Handicapråd havde rettet henvendelse til Indenrigsministeriet vedrørende handicappedes ret til udgiftsgodtgørelse i forbindelse med varetagelsen af kommunale hverv.
Efter Det Centrale Handicapråds opfattelse havde Indenrigsministeriet bl.a. ikke levet op til princippet om sektoransvar på handicapområdet ved at anføre i pkt. 6, A, i vejledning af 28. november 1995 om vederlæggelse af kommunalbestyrelsesmedlemmer mfl., at godtgørelse af fysisk handicappedes udgifter forudsatte, at de almindelige muligheder for at få hjælpemidler i henhold til den sociale lovgivning var udnyttet.
Indenrigsministeriet udtalte blandt andet, at ministeriet levede op til de principper på handicapområdet, som regeringen havde tilsluttet sig.
De afsnit i vejledningen, som Det Centrale Handicapråd henviste til, var en næsten ordret gengivelse af bemærkningerne til § 16, stk. 10, litra b, (senere ændret til stk. 11) i den kommunale styrelseslov. Se Folketingstidende 1994-95, L 167, tillæg A, side 2088. Indenrigsministeriet var i vidt omfang bundet af bemærkningerne og anså sig - uanset formuleringen af vejledningen -som forpligtet til at lægge bemærkningerne til grund ved en fortolkning af bestemmelsen.
Indenrigsministeriet henviste endvidere til sit svar af 5. april 1995 til Folketingets Kommunaludvalg, hvori ministeriet redegjorde for rækkevidden af bemærkningerne til bestemmelsen. Se L 167 – bilag 18. Svaret er offentliggjort i ministeriets resumédatabasen som 95.5.3.
Af ministeriets svar fremgik det, at det med bemærkningerne alene var tilsigtet at præcisere grænserne for sektoransvarligheden. De hjælpemidler, der mere generelt afhjalp den enkeltes behov i den daglige tilværelse, ydedes efter bistandslovens regler. Udsprang et behov for et hjælpemiddel derimod af hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem, fulgte det af sektoransvarlighedsprincippet, at kommunalbestyrelsen skulle dække de hermed forbundne udgifter.
Indenrigsministeriets brev af 27. februar 1996 til Det Centrale Handicapråd
- 4. k.kt., j.nr. 1996/1340-3