Udtalt, at Indenrigsministeriets tilsyn med amtskommunerne i henhold til § 47, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse ikke omfatter en selvejende institution, som driver et sygehus. Tilsynet omfatter imidlertid spørgsmålet om lovligheden af en amtskommunes engagement i den pågældende selvejende institution og institutionens aktiviteter, herunder den selvejende institutions deltagelse i et samarbejde med en anden amtskommune.
Sygehuslovens § 5, stk. 6. indebærer, at en amtskommunes engagement i en selvejende institution, der driver et sygehus, kun er lovligt, hvis sygehuset drives i overensstemmelse med sygehusloven.
Det er i sygehuslovgivningen forudsat, at et amtskommunalt sygehusvæsen i et vist omfang mod betaling kan behandle patienter, der ikke har ret til vederlagsfri behandling efter sygehusloven.
Det fremgår af sygehusloven, at en amtskommunes primære opgave efter denne lov er at drive et offentligt sygehusvæsen, der stiller vederlagsfri ydelser til rådighed for personer bosat her i landet. Dette må antages at indebære, at en amtskommunes adgang til efter sygehusloven mod betaling at behandle patienter uden ret til vederlagsfri behandling må afgrænses under hensyn til det amtskommunale sygehusvæsens varetagelse af den primære opgave.
Det må således være en forudsætning for et amtsråds anvendelse af det amtskommunale sygehusvæsens kapacitet til behandling af udenlandske selvbetalende patienter, at amtskommunen ikke derved tilsidesætter sin forpligtelse til at behandle patienter med ret til vederlagsfri behandling.
Det må endvidere være en forudsætning, at den pågældende behandlingsaktivitet har et vist mindre omfang i forhold til de primære sygehusopgaver, således at den pågældende aktivitet er begrænset til udnyttelse af sygehusvæsenets overkapacitet. Henvist til, at det er fast antaget, at en amtskommune efter almindelige kommunalretlige retsgrundsætninger om amtskommuners opgavevaretagelse ikke uden lovhjemmel kan varetage opgaver med det formål at opnå fortjeneste.
Udtalt, at der efter Indenrigsministeriets opfattelse ikke af sygehuslovgivningen kan udledes en særlig præcis afgrænsning af, i hvilket omfang et amtskommunalt sygehusvæsen mod betaling kan behandle patienter uden ret til vederlagsfri behandling.
Spørgsmål om, i hvilket omfang et amtsråd kan anvende det amtskommunale sygehusvæsens kapacitet til behandling af udenlandske selvbetalende patienter, må således afgøres på grundlag af en konkret vurdering i de enkelte tilfælde af amtskommunens varetagelse af sine primære opgaver efter sygehusloven og omfanget af behandlingen af selvbetalende patienter.
I den konkrete sag fandt Indenrigsministeriet at måtte lægge til grund, at der på de i sagen omhandlede sygehuse kun foretages behandling af udenlandske selvbetalende patienter i et omfang, som gør det muligt for begge sygehuse fortsat at varetage deres primære opgaver vedrørende behandling af patienter med ret til vederlagsfri behandling.
Indenrigsministeriets brev af 22. april 1996 til to amtsrådsmedlemmer
- 2. k.kt. j.nr. 1995/1139-25