Generelt udtalt, at det forhold, at et kommunalbestyrelsesmedlem har en generel eller ideelt betonet interesse i en bestemt sags udfald, ikke normalt kan bevirke, at medlemmet må anses som inhabil i forhold til den pågældende sag.
I det foreliggende tilfælde havde et kommunalbestyrelsesmedlem siden 1979 haft tilknytning til en idrætsforening i kommunen og havde i perioden 1980-1985 været direktør for selskabet. Siden 1990 havde han været medlem af idrætsforeningens aktivitetsudvalg og havde bl.a. været ansvarshavende direktør for foreningens kampblad.
Det pågældende kommunalbestyrelsesmedlem havde deltaget i behandlingen af to sager på kommunalbestyrelsens møde, hvor man traf beslutning om en større renovering af kommunens stadion.
Indenrigsministeriet fandt, at kommunalbestyrelsesmedlemmet ikke havde været inhabilt i forbindelse med beslutningen i medfør af § 3 stk. 1, nr. 1, i forvaltningsloven, da sagens udfald ikke berørte den pågældende særligt og individuelt.
Efter Indenrigsministeriets opfattelse havde kommunalbestyrelsesmedlemmet heller ikke været inhabilt i medfør af § 3, stk. 1 nr. 3, i forvaltningsloven, da medlemmet ikke længere deltog i ledelsen af idrætsforeningen eller varetog lønnede hverv for idrætsforeningen.
Endvidere fandt Indenrigsministeriet ikke, at det forhold, at kommunalbestyrelsesmedlemmet havde en mangeårig tæt tilknytning til idrætsforeningen, og at vedkommende kommunalbestyrelsesmedlem i kommunalbestyrelsen generelt udviste et stort engagement for at varetage idrætsforeningens interesser, kunne medføre, at han var inhabil i medfør af § 3, stk. 1, nr. 5, i forvaltningsloven ved behandlingen af konkrete sager.
Indenrigsministeriets brev af 17. november 1997 til et kommunalbestyrelsesmedlem
- 4. k.kt. j.nr. 1997/1220/153-2