I en sag om, hvorvidt en kommune kan yde bistand ved udlån og opstilling af
borde og bænke fra det kommunale redningsberedskab ved et jazzarrangement, et pinsemorgenkaffearrangement og et arrangement med oksegrillstegning i kommunen, udtalt, at spørgsmålet ikke er reguleret i beredskabslovgivningen eller i anden skreven lovgivning, og at spørgsmålet derfor skal afgøres efter almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse.
Udtalt, at kommuner efter sådanne grundsætninger som udgangspunkt ikke uden hjemmel kan drive handel, håndværk, industri eller finansiel virksomhed, og at kommuner ikke uden lovhjemmel kan yde tilskud til enkeltpersoner eller enkelte virksomheder.
Kommuner kan således efter de nævnte kommunalretlige grundsætninger som
udgangspunkt ikke uden lovhjemmel varetage opgaver med henblik på at yde private bistand af praktisk karakter til transport, opstilling og nedtagning af borde og bænke ved de pågældende privates arrangementer.
Kommuner kan efter de nævnte kommunalretlige grundsætninger dog lovligt varetage opgaver med henblik på at støtte borgernes mulighed for fritidsaktiviteter, herunder aktiviteter af generel kulturel karakter eller almindelige folkeforlystelser som f.eks. sommerfester i kommunen m.v. Endvidere er det fast antaget, at kommuner efter de nævnte grundsætninger lovligt kan varetage opgaver, der har til formål generelt at fremme den lokale turistudvikling.
Endvidere udtalt, at kommuner desuden på visse betingelser uden lovhjemmel kan yde støtte til private foreningers varetagelse af opgaver. Det er en betingelse for sådan kommunal støtte til foreninger, at samtlige de aktiviteter, som varetages af foreningen, lovligt ville kunne udføres af kommunen selv, eller at støtten alene ydes til de aktiviteter, som kommunen lovligt selv ville kunne varetage. Kommunen skal i sidstnævnte tilfælde sikre, at støtten, f.eks. ved øremærkning, alene kan anvendes til formål, som kommunen lovligt kan varetage. Det anførte indebærer, at det er en betingelse for kommunens adgang til at yde støtte, at den private forenings opgavevaretagelse ikke sker med henblik på at opnå en fortjeneste herved. Det er endvidere en betingelse, at foreningen giver samtlige kommunens borgere adgang til foreningens kommunalt støttede aktiviteter, eller i tilfælde, hvor adgangen til foreningens aktiviteter ikke er åben for alle borgere, at afgrænsningen af borgernes adgang til de støttede aktiviteter sker ud fra saglige kriterier.
Kommuner kan således lovligt yde støtte til foreningers arrangementer af generel kulturel og turistfremmende karakter, som kommunen selv lovligt kan varetage.
Endelig udtalt, at en kommune, der udfører opgaver for en forening, efter de ovennævnte kommunalretlige grundsætninger lovligt kan søge kommunens samlede omkostninger ved opgaveudførelsen dækket af foreningen, men kommunen er ikke forpligtet hertil, og at heller ikke det forhold, at den pågældende kommunale aktivitet også varetages af private på kommercielle vilkår, kan antages at indebære, at kommunen har pligt til at fastsætte betalingen for kommunens opgavevaretagelse således, at kommunens samlede omkostninger ved aktiviteten søges dækket. En kommune kan således også i sådanne tilfælde lovligt støtte foreningens varetagelse af den pågældende opgave ved at udføre opgaverne vederlagsfrit eller til en lavere pris end kostprisen.
I den konkrete sag var det Indenrigsministeriets opfattelse, at de pågældende
arrangementer, der var gratis og med fri adgang for alle borgere, måtte antages at have karakter af generelle kulturelle og turistfremmende forlystelsesarrangementer. Endvidere havde de pågældende arrangementer efter det oplyste ikke haft til formål at sikre arrangørerne en fortjeneste ved selve arrangementet, ligesom kommunen alene støttede de pågældende foreningers varetagelse af opgaver, som kommunen selv ville kunne varetage.
På denne baggrund fandt Indenrigsministeriet, at kommunen lovligt havde kunnet yde støtte til de pågældende arrangementer ved at tilbyde praktisk bistand i forbindelse med transport, opsætning og nedtagning af borde og bænke.
Indenrigsministeriets brev af 20. november 1998 til et folketingsmedlem
- 2. k.kt. j.nr. 1997/11120/350-1