Københavns Kommune havde fremsendt til Indenrigsministeriet et af Borgerrepræsentationen vedtaget forslag til revisionsvedtægt for Københavns Kommune med henblik på Indenrigsministeriets stadfæstelse af revisionsvedtægten.
Efter den dagældende bestemmelse i § 42 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse, varetoges revisionen af Københavns Kommunes regnskaber af kommunens revisionsdirektoratet. Efter den dagældende § 42 a, stk. 1, 2. pkt., skulle Københavns Kommunes revisionsvedtægt stadfæstes af indenrigsministeren. Ved § 1, nr. 5, i lov nr. 510 af 6. juni 2017 er § 42 a i lov om kommunernes styrelse ophævet pr. 1. januar 2009.
I den anledning stadfæstede Indenrigsministeriet herved kommunens revisionsvedtægt på vilkår af, at revisionsvedtægtens § 10 blev affattet således:
”§ 10. Direktoratet kan med Økonomiudvalget eller vedkommende stående udvalg aftale, at en afdeling for intern revision bistår direktoratet med udførelsen af revisionsopgaver.
Stk. 2. Den interne revision skal udføre revisionen i overensstemmelse med en instruks, der godkendes af direktoratet.
Stk. 3. Direktoratet har som foreskrevet i § 7 ansvaret for revisionen af samtlige kommunens regnskabsområder.”
Indenrigsministeriet bemærkede, at § 42, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse, hvorefter revisionen skal omfatte alle under kommunalbestyrelsen henhørende regnskabsområder, er udtryk for, at den kommunale revision er en enhedsrevision, og at den kommunale revision således skal omfatte kommunalbestyrelsens samlede aktiviteter m.v. Københavns Kommunes Revisionsdirektorat skulle således have det fulde ansvar for revisionen af samtlige kommunens regnskabsområder.
Vedrørende revisionsvedtægtens § 10, stk. 1, bemærkedes, at den af Borgerrepræsentationen vedtagne formulering ”revisionsopgaver varetages i et samarbejde mellem direktoratet og en afdeling for intern revision” kunne give indtryk for, at kompetencen eller ansvaret for revisionen af kommunens regnskaber var delt mellem direktoratet og den interne afdeling for revision. Ved den ændrede formulering af bestemmelsen var understreget, at den interne afdeling for revision alene bistod direktoratet. Ved det nye stk. 3 i § 10 understregedes tillige, at ansvaret for revisionen af samtlige kommunens regnskabsområder alene var placeret i revisionsdirektoratet.
Indenrigsministeriet udtalte endvidere, at baggrunden for, at Indenrigsministeriet ikke havde kunnet godkende bestemmelsen i stk. 2 i revisionsvedtægtens § 10, hvorefter chefen for den interne revisionsafdeling ansattes og afskedigedes af økonomiudvalget efter indstilling fra vedkommende stående udvalg, var, at økonomiudvalget herved ville blive tillagt en selvstændig kompetence uafhængigt af Borgerrepræsentationen.
Indenrigsministeriet lagde endvidere til grund, at revisionsvedtægtens §§ 12 og 13 om udvalgenes og Borgerrepræsentationens behandling af revisionsdirektoratets revisionsbemærkninger skulle forstås i overensstemmelse med § 45, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, således at Borgerrepræsentationen i et møde skulle træffe afgørelse med hensyn til de fremkomne bemærkninger. Indenrigsministeriet bemærkede i den forbindelse, at tilsvarende gjaldt med hensyn til revisionens delberetninger, jf. § 6 i Indenrigsministeriets dagældende budget- og regnskabsbekendtgørelse. (Se § 7, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1051 af 15. oktober 2019 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.)
Indenrigsministeriets brev af 9. juni 1998 til Københavns Borgerrepræsentation
- 1. k.kt., j.nr. 97/1573/101-1