Et gensidigt forsikringsselskab med kommunal deltagelse havde bl.a. anmodet Indenrigsministeriet om at udtale sig om, hvorvidt kommuner lovligt kan tegne en ansvarsforsikring, der dækker det erstatningsansvar, som medlemmer af bestyrelser, nævn, råd eller lignende, der er udpeget eller valgt af kommunalbestyrelsen, pådrager sig som led i varetagelsen af det pågældende hverv. Selskabet påtænkte at tilbyde samtlige kommuner og amtskommuner at tegne en sådan forsikring.
I den anledning indledningsvis bemærket, at en af selskabet påtænkt begrænsning i en sådan bestyrelsesansvarsforsikring, hvorefter forsikringen ikke ville dække erstatningsansvar, som et kommunalbestyrelsesmedlem pådrager sig over for den pågældende kommune, eller som et medlem af bestyrelsen for et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, pådrager sig over for det pågældende kommunale fællesskab, er i overensstemmelse med, at en kommunalbestyrelses tegning af en kommunal forsikringsordning, der dækker kommunalbestyrelsesmedlemmers erstatningsansvar over for kommunen, efter ministeriets opfattelse ikke vil være i overensstemmelse med reglen i den kommunale styrelseslov om den kommunale tilsynsmyndigheds anvendelse af sanktioner, herunder anlæggelse af en erstatningssag mod kommunalbestyrelsesmedlemmer, som er ansvarlige for, at kommunen er påført et tab.
Herefter udtalt, at den påtænkte bestyrelsesansvarsforsikring efter ministeriets opfattelse gav anledning til at undersøge forholdet mellem en sådan forsikring og reglerne om vederlæggelse i §§ 16 og 16 a i lov om kommunernes styrelse.
Om dette forhold udtalt, at da der er tale om, at det er bestyrelsesmedlemmets egen økonomiske risiko, som forsikringen skal dække, er den præmie, som den pågældende kommune betaler herfor, efter ministeriets opfattelse en (økonomisk) ydelse til den pågældende.
Dette gælder, uanset at vedkommende er udpeget til hvervet, fordi kommunalbestyrelsen har en interesse heri, og uanset om kommunalbestyrelsen kan udøve instruktionsbeføjelse over for den pågældende ved udførelsen af hvervet.
Endvidere udtalt, at det forhold, at den forsikring, som agtedes tilbudt, foreløbigt er vederlagsfri for kommuner, der i forvejen har en ansvarsforsikring i selskabet, heller ikke fratager forsikringen dens karakter af ydelse til den pågældende.
Herefter udtalt, at bestemmelserne i § 16 i lov om kommunernes styrelse sammen med bestemmelserne i lovens § 34 om vederlæggelse af borgmestre og magistratsmedlemmer indeholder en udtømmende regulering af kommunalbestyrelsesmedlemmers vederlæggelse, og at det efter Indenrigsministeriets opfattelse tilsvarende – når bortses fra tilfælde, hvor der i lovgivningen er hjemmel til særlig vederlæggelse – må antages, at § 16 a udtømmende gør op med kommunalbestyrelsens muligheder for at vederlægge andre end kommunalbestyrelsesmedlemmer for deres varetagelse af kommunale hverv.
Da den påtænkte forsikring ville have karakter af en ydelse til bestyrelsesmedlemmet, og denne ydelse havde nær sammenhæng med hvervet som bestyrelsesmedlem, ville en sådan forsikring efter Indenrigsministeriets opfattelse have karakter af en vederlæggelse for hvervet.
For så vidt angik bestyrelsesmedlemshverv m.v., der havde karakter af kommunale hverv , måtte det efter ministeriets opfattelse anses at have direkte forbindelse med hvervet. Det var på den baggrund Indenrigsministeriets opfattelse, at kommunalbestyrelsen i henhold til § 16, stk. 11, og § 16 a, stk. 8, i lov om kommunernes styrelse kunne træffe beslutning om at yde en forsikring som den påtænkte.
Det er dog en forudsætning, at en sådan forsikring ikke dækker det erstatningsansvar, som kommunalbestyrelsesmedlemmer i egenskab heraf pådrager sig over for kommunen, idet de pågældende er undergivet et særligt sanktionssystem i den kommunale styrelseslov. Tilsvarende gælder med hensyn til erstatningsansvar for medlemmer af et kommunalt fællesskabs organer over for det kommunale fællesskab, uanset om de pågældende er kommunalbestyrelsesmedlemmer, jf. § 61, stk. 6, i den kommunale styrelseslov.
Det vil alene være kommunalbestyrelsen, der efter § 16, stk. 11, og § 16 a, stk. 8, kan træffe beslutning om at yde en bestyrelsesansvarsforsikring. Beslutningen herom kan ikke delegeres til et udvalg eller til forvaltningen.
Herefter udtalt, at bestyrelsesmedlemmer, der er udpeget af kommunalbestyrelsen efter § 68 a i lov om kommunernes styrelse, varetager ikke-kommunale hverv , og således ikke kan modtage vederlæggelse efter styrelseslovens § 16 eller § 16 a for varetagelsen af hvervet. Vederlagsbestemmelserne i lov om kommunernes styrelse regulerer derfor ikke spørgsmålet om, hvorvidt en kommunalbestyrelse kan tillægge de pågældende bestyrelsesmedlemmer ydelser i form af tegning af en bestyrelsesansvarsforsikring for de pågældende.
Udtalt, at spørgsmålet heller ikke er reguleret af § 68 a i lov om kommunernes styrelse, hvorfor det beror på almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommunernes opgavevaretagelse.
Herom udtalt bl.a., at en kommunes interesse i at kunne tegne en bestyrelsesansvarsforsikring, der (også) dækker bestyrelsesmedlemmer, som er udpeget i medfør af § 68 a i lov om kommunernes styrelse, vil kunne være begrundet i et hensyn til at undgå at komme i en situation, hvor ingen kvalificerede personer - på grund af risikoen for at pådrage sig et betydeligt erstatningsansvar - vil påtage sig et bestyrelseshverv, som kommunen i medfør af § 68 a i den kommunale styrelseslov kan udpege en person til, eller generelt i hensynet til at kunne udpege de bedst kvalificerede personer til sådanne hverv.
Hertil kommer, at en adgang for en kommune til at tegne en bestyrelsesansvarsforsikring for bestyrelsesmedlemmer, som kommunalbestyrelsen har udpeget i medfør af § 68 a i lov om kommunernes styrelse, vil have en nær sammenhæng med selve udpegningen af bestyrelsesmedlemmet, og at den ydelse, medlemmet herved opnår, må antages at være af beskedent omfang.
Endvidere udtalt, at der efter ministeriets opfattelse i en samlet afvejning imidlertid også må lægges vægt på, at den kommunale interesse, som en kommune kan have i den virksomhed, der udøves af et selskab, en forening eller en fond m.v. - og som i medfør af § 68 a i lov om kommunernes styrelse kan begrunde, at kommunalbestyrelsen kan udpege et eller flere medlemmer af bestyrelsen for det pågældende selskab, forening eller fond - efter § 68 a eller de ovennævnte kommunalretlige grundsætninger ikke tillige kan begrunde, at kommunen på anden måde engagerer sig i det pågældende selskab, den pågældende forening eller fond m.v. Dette skyldes, at kommunen herved ville blive engageret i varetagelsen af opgaver, som kommunen ikke selv lovligt ville kunne varetage.
Herefter udtalt, at uanset de forhold, som i en samlet afvejning kan tale imod, at en kommunalbestyrelse lovligt kan tegne en bestyrelsesansvarsforsikring, der (også) dækker bestyrelsesmedlemmer, som er udpeget efter § 68 a i lov om kommunernes styrelse, er der – henset til den interesse, som en kommunalbestyrelse kan have i at tegne en sådan forsikring – efter Indenrigsministeriets opfattelse ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at en kommunalbestyrelse må anses for at være afskåret fra at tegne en sådan forsikring, der har en nær sammenhæng med selve udpegningen af de pågældende bestyrelsesmedlemmer, forudsat at den ydelse, medlemmet herved opnår, er af beskedent omfang.
Sammenfattende udtalt, at det på denne baggrund er Indenrigsministeriets opfattelse, at en kommunalbestyrelse som følge af den kommunale interesse, der er knyttet til udpegningen af et bestyrelsesmedlem i medfør af § 68 a i lov om kommunernes styrelse, lovligt kan tegne en bestyrelsesansvarsforsikring, der (også) dækker sådanne bestyrelsesmedlemmer.
Indenrigsministeriets brev af 5. november 1999 til et forsikringsselskab
– 2. k.kt. j. nr. 1999/11024-15