En amtskommune havde forespurgt Indenrigsministeriet, hvorvidt amtskommunen lovligt kunne beslutte at yde amtsrådsmedlemmerne et begrænset beløb i godtgørelse for fravær fra hjemstedet ud over amtsrådsmedlemmernes dokumenterede udgifter, i de tilfælde hvor de har haft fravær uden overnatning.
Amtskommunens spørgsmål opstod på baggrund af ændringen af skattelovgivningen, der medførte, at fraværsgodtgørelsen fra 1. april 1999 kun kunne udbetales skattefrit, hvis satserne ikke oversteg de af Ligningsrådet fastsatte satser. Ligningsrådet havde ikke fastsat satser for fravær fra hjemstedet uden overnatning. Amtskommunen var opmærksom på, at godtgørelsen for fravær uden overnatning ville være skattepligtig.
Indenrigsministeriet oplyste, at amtsrådet lovligt kunne fastsætte en generel sats for godtgørelse for fravær uden overnatning under hensyn til de faktiske omkostninger. Ved betaling efter regning kan der ikke lægges en ekstra godtgørelse oveni, da § 16, stk. 10, litra a, kun giver adgang til dækning af positive udgifter.
Indenrigsministeriets telefonnotat af 29. januar 1999 vedr. en henvendelse fra en amtskommune
- 4. kommunekontor