Indenrigs- og Sundhedsministeriet besvarede en række spørgsmål fra Folketingets Kommunaludvalg om gebyrloven (spørgsmål nr. 7-13).
Indenrigs- og Sundhedsministeriet udtalte bl.a., at det var en forudsætning for opkrævning af gebyrer i henhold til gebyrloven, at den pågældende ydelse ikke var betalt rettidigt. Det var den enkelte kommunalbestyrelse, der ud fra sit kendskab til forholdene i kommunen bestemte, om der skulle opkræves gebyr ved udsendelse af rykkerbreve m.v., og hvilken størrelse gebyret i givet fald skulle have inden for gebyrlovens maksimum på 250 kr. Det var endvidere den enkelte kommunalbestyrelse, der bestemte, om gebyrets størrelse skulle reguleres inden for inden for gebyrlovens maksimum på 250 kr., herunder om gebyrets størrelse skulle differentieres afhængig af størrelsen af borgerens gæld. (Spørgsmål nr. 8).
Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyste endvidere, at der ikke i gebyrloven eller inden for Justitsministeriets lovgivningsområde var bestemmelser om, at kommuner kun måtte tilsige skyldnere til udlægsforretninger, hvis kommunen forinden havde udsendt et eller flere rykkerbreve. (Spørgsmål nr. 9).
Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyste desuden, at kommuner efter gebyrloven kun kunne opkræve et rykkergebyr, når den pågældende ydelse ikke var betalt rettidigt, hvis der samtidigt var udsendt en rykkerskrivelse, og ydelsen ikke havde kunnet konstateres indbetalt på tidspunktet for udsendelsen af rykkerskrivelsen. (Spørgsmål nr. 13).
Indenrigs- og Sundhedsministeriet gav endvidere en række oplysninger om kommunernes praksis for kommunernes opkrævning af gebyrer efter gebyrloven.
Opmærksomheden henledes på, at ordene ”eller inddrives” i gebyrlovens § 2, stk. 2, udgik ved § 10, nr. 2, i lov nr. 430 af 6. juni 2005, samt at gebyrlovens § 2, stk. 3, (der ved § 10, nr. 4, i lov nr. 430 af 6. juni 2005 blev til § 2, stk. 4) blev ophævet ved § 4, nr. 1, i lov nr. 516 af 7. juni 2006.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets besvarelse af 8. maj 2002 på spørgsmål fra Folketingets Kommunaludvalg alm. del nr. 7-13
- 4. kommunekontor, j. nr. 2002/12121-9