Københavns Kommune havde spurgt Indenrigs- og Sundhedsministeriet om, hvorvidt næstformænd for Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune kunne modtage erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet udtalte blandt andet:
Det fulgte af vederlagsbekendtgørelsens § 12, stk. 2, at første og anden næstformand for Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune kunne tillægges vederlag på indtil 15% af formandens vederlag.
Det fremgik af § 16, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse, at såfremt der var tillagt nogen særligt honorar eller vederlag, bortset fra ydelser efter stk. 1 (fast vederlag til kommunalbestyrelsesmedlemmer), stk. 2 (udvalgsvederlag) og stk. 4 (børnetillægsvederlag), for varetagelse af et kommunalt hverv, kunne der ikke ydes den pågældende erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med hvervets varetagelse.
Næstformændene for Københavns Borgerrepræsentation modtog vederlaget efter vederlagsbekendtgørelsens § 12 for varetagelsen af opgaven som næstformand for Borgerrepræsentationen. I de tilfælde, hvor pågældende fungerede som sådan, var der således ikke mulighed for at udbetale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Omvendt måtte næstformanden have mulighed at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i andre tilfælde; dvs. at pågældende kun var udelukket fra at få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i de situationer, hvor vedkommende fungerede som næstformand for Københavns Borgerrepræsentation.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets telefonnotat af 14. december 2004 vedr. en henvendelse fra Københavns Kommune
- 2.k.kt.