Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddelte ved brev af 7. oktober 2004 en kommune afslag på samtykke til salg af en kommunes faste ejendom uden offentligt udbud. Ministeriet stadfæstede herved det afslag på samtykke, som statsamtmanden for det pågældende amt havde meddelt.
Ministeriet henviste til, at behovet for udvidelse hos den private virksomhed, der var ejer af naboejendommen, på nuværende tidspunkt ikke var aktuelt og konkret. Ministeriet lagde i den forbindelse vægt på, at der var tale om fremtidige overvejelser om udvidelse, at tidshorisonten for udvidelserne ikke var afklaret, og at der først ønskedes overtagelse af arealet om to år.
Ministeriet oplyste endvidere følgende om reglerne om offentligt udbud:
Formålet med reglerne om offentligt udbud i forbindelse med salg af kommunale ejendomme er at sikre, at offentligheden får kendskab til, at kommunale ejendomme er udbudt til salg, og at alle derved på lige fod får mulighed for at komme i betragtning som købere af en kommunal ejendom. Muligheden for at modtage købstilbud fra en bredere kreds vil også kunne føre til, at der opnås de for kommunen bedste købstilbud. Desuden vil kommunen kunne sikre sig imod en kritik af, at der ved et ejendomssalg skulle være sket en usaglig begunstigelse af køber.
I henhold til § 68, stk. 1, var der i den dagældende bekendtgørelse nr. 472 af 20. juni 1991 (udbudsbekendtgørelsen) er fastsat nærmere regler om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme. Efter den dagældende udbudsbekendtgørelses § 2, stk. 3, kunne offentligt udbud med tilsynsmyndighedens samtykke undlades ved mageskifter samt ved salg, hvor der i øvrigt forelå særlige forhold, der kunne begrunde en undladelse af offentligt udbud. En tilsvarende bestemmelse findes i § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 396 af 3. marts 2021 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme.
Det fremgik af pkt. 5.4. i den dagældende vejledning nr. 60 af 28. juni 2004 om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme, at den nævnte undtagelsesbestemmelse alene var tænkt anvendt i ganske særlige tilfælde, navnlig hvor det måtte antages på den ene side, at krav om offentligt udbud ville kunne lægge hindringer i vejen for salget, og på den anden side, at et offentligt udbud ikke ville kunne fremkalde højere købstilbud. Se pkt. 8.1. i vejledning nr. 9.175 af 3. marts 2021 om offentligt udbud ved salg af kommunens og regionens faste ejendomme.
Det fremgik desuden af den dagældende udbudsvejledning pkt. 5.4., at fritagelse for offentligt udbud bl.a. forudsatte, at tilbudsgiveren havde en sådan særlig tilknytning til eller interesse i netop den pågældende ejendom, at det ville være ubetænkeligt at afskære andre potentielle tilbudsgivere fra at komme i betragtning. Fritagelse forudsatte endvidere, at tilbudsgiveren havde et konkret og aktuelt – og ikke blot potentielt – behov for erhvervelsen af netop den omhandlede kommunale ejendom. Se pkt. 8.1. i udbudsvejledningen fra 2021.
I den dagældende udbudsvejlednings pkt. 5.4. var der som et eksempel på tilfælde, hvor offentligt udbud kunne undlades, nævnt salg til en virksomhed beliggende på en naboejendom, der havde et konkret og aktuelt behov for at erhverve netop denne kommunale ejendom med henblik på en udvidelse af virksomheden. Se pkt. 8.2., pkt. 2, i udbudsvejledningen fra 2021.
Indenrigs-og Sundhedsministeriets brev af 7. oktober 2004 til en kommune
- j.nr. 2004-2076/615-1