06.5.6. Om diæter og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til samme person for samme møde

05-12-2006

KL havde forespurgt, om der efter § 16 a i lov om kommunernes styrelse kunne udbetales både diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til den samme person for det samme møde.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet udtalte, at bestemmelsen efter sin ordlyd og kommentaren hertil måtte forstås på den måde, at det enkelte medlem – hvis kommunalbestyrelsen havde truffet beslutning om, at der kunne ydes både diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste – kunne modtage begge ydelser for det samme møde – under forudsætning af, at de almindelige betingelser herfor var opfyldt.

Ekstrakt af Indenrigs- og Sundhedsministeriets interne mailudveksling den 5. december 2006 vedr. en henvendelse fra KL