1. En region havde spurgt Velfærdsministeriet om, hvorvidt regionen kunne dække udgifter til et handicappet regionsrådsmedlems medrejsende ægtefælle, der under en studietur, som regionsrådet planlagde, skulle fungere som hjælper for det pågældende medlem.
Velfærdsministeriet udtalte generelt, at der gjaldt en række betingelser for, at et medlem havde krav på godtgørelse af dokumenterede nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap, jf. regionslovens § 11, stk. 1, jf. § 16, stk. 10, litra b, (senere ændret til stk. 11) i lov om kommunernes styrelse. Endvidere kunne regionsrådet beslutte at yde de i § 16, stk. 10, nævnte godtgørelser til regionsrådsmedlemmer i forbindelse med de aktiviteter, der var nævnt i § 16, stk. 1, litra g, i lov om kommunernes styrelse, jf. regionslovens § 11, stk. 1, jf. § 16, stk. 11, (senere ændret til stk. 12) i lov om kommunernes styrelse.
For det første skulle udgiften være afholdt i forbindelse med de møder mv., der var nævnt i § 16, stk. 1, litra a-f, i lov om kommunernes styrelse, henholdsvis i forbindelse med de aktiviteter, der var nævnt i § 16, stk. 1, litra g, i samme lov. § 16, stk. 1, litra f, omfattede bl.a. studieture, der foretoges efter anmodning fra regionsrådet, forretningsudvalget eller særlige udvalg, jf. regionslovens § 13, stk. 6. § 16, stk. 1, litra g, omfattede bl.a. studieture, der ikke fandt sted på baggrund af en sådan anmodning.
Dernæst skulle udgiften, herunder med hensyn til art og omfang, være nødvendig, jf. § 16, stk. 10, i lov om kommunernes styrelse. Om dette var tilfældet, beroede på en skønsmæssig vurdering.
Yderligere var det en betingelse for udgiftsgodtgørelse, at der var mødepligt til den pågældende tur, jf. vederlagsvejledningen.
Endelig var det en betingelse, at mulighederne for at få dækket de pågældende udgifter efter den sociale lovgivning var udtømt, jf. vederlagsvejledningen.
Ovennævnte betingelser for udgiftsgodtgørelse efter regionslovens § 11, stk. 1, jf. hhv. KSL § 16, stk. 10 og stk. 11, var udtømmende. Den omstændighed, at det pågældende regionsrådsmedlems medhjælper i det aktuelle tilfælde var vedkommendes ægtefælle, var ikke til hinder for, at der ydedes udgiftsgodtgørelse efter de nævnte bestemmelser, såfremt de almindelige betingelser herfor var opfyldt.
2. Regionen vendte herefter tilbage med et yderligere spørgsmål vedrørende betingelsen om, at mulighederne for at få dækket de pågældende udgifter efter den sociale lovgivning var udtømt.
Regionen oplyste, at medlemmet klarede sig selv med hjælp fra sin ægtefælle og således ikke modtog hjælp fra kommunen.
Velfærdsministeriet udtalte, at følgende fremgik af lovens bemærkninger:
“Godtgørelse af denne udgift [nødvendige udgifter forbundet med fysisk handicap] må endvidere forudsætte, at de almindelige muligheder for at få hjælpemidler mv. i henhold til den sociale lovgivning er udnyttede.”
Ministeriet havde ikke i forbindelse med konkrete sager udtalt sig om den nærmere fortolkning heraf.
Det daværende Indenrigsministerium havde imidlertid i forbindelse med lovforslagets behandling i et svar af 5. april 1995 til Folketingets Kommunaludvalg (L 167 – bilag 18, resumédatabasen 95.5.3) udtalt følgende:
”Hertil skal Indenrigsministeriet efter drøftelser med Socialministeriet bemærke, at der med denne bemærkning i lovforslaget [som ovenfor citeret] alene er sigtet til at præcisere grænserne for sektoransvarligheden. Formålet med bemærkningen er således at præcisere, at hjælpemidler, der mere generelt afhjælper den enkeltes behov den daglige tilværelse, eks lupbriller, ydes efter reglerne i bistandsloven. Dette sker, selvom lupbriller tillige kan være en nødvendig forudsætning for at kunne deltage i kommunalbestyrelsesmøder på ordentlige vilkår.
Udspringer et behov for et hjælpemiddel/arbejdsredskab derimod af hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem, følger det af sektoransvarligheds-princippet, at kommunalbestyrelsen skal dække de hermed forbundne udgifter”.
I det omfang regionsrådsmedlemmets deltagelse i studieturen gav anledning til udgifter, som vedkommende ikke ellers ville have haft, var der således hjemmel til udgiftsdækning heraf efter regionslovens § 11, stk. i, jf. § 16, stk. 10, litra b i kommunestyrelsesloven, forudsat, at de øvrigt betingelser for udgiftsdækning, som ministeriet havde opridset i ministeriets tidligere svar, var opfyldt.
Velfærdsministeriets e-mail af 9. juli 2008 til en region
- Forvaltningsjura.
Velfærdsministeriets e-mail af 22. september 2008 til en region
- Forvaltningsjura.