09.5.10. Ikke hjemmel til kortere vederlagsperiode til konstitueret udvalgsformand

08-09-2009

En kommune havde spurgt Indenrigs- og Socialministeriet, om der var hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kunne fastsætte, at funktionsvederlag som konstitueret udvalgsformand højst kunne ydes i en uafbrudt periode på 6 måneder.

Indenrigsministeriet udtalte, at funktionsvederlag som konstitueret udvalgsformand efter den dagældende vederlagsbekendtgørelses § 10, 2. pkt., (bekendtgørelse nr. 1461 af 19. december 2005) højst kunne ydes i en uafbrudt periode på 9 måneder, og at der ikke var hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kunne fastsætte en kortere periode for, i hvor lang tid et kommunalbestyrelsesmedlem rent faktisk kunne modtage funktionsvederlag.

Se nu § 10, stk. 1, 3. pkt., i bekendtgørelse nr. 2001 af 28. oktober 2021.

Indenrigs- og Socialministeriets notat af 8. september 2009 vedr. en henvendelse fra en kommune, Forvaltningsjura.

Indenrigs- og Socialministeriets notat af 8. september 2009 vedr. en henvendelse fra en kommune
- Forvaltningsjura