Indenrigs- og Sundhedsministeriet havde på forespørgsel fra en kommune udtalt, at den særlige diætbestemmelse i folketingsvalglovens § 31, stk. 3, skulle fortolkes således, at bestemmelsen ikke indebar en indskrænkning i retten til godtgørelse efter §§ 16 og 16 a i lov om kommunernes styrelse.
Tilforordnede vælger, der var medlem af kommunalbestyrelsen, havde krav på befordringsgodtgørelse, jf. § 16, stk. 10 (efterfølgende ændret til stk. 11), litra a.
Tilforordnede vælgere, der ikke var medlem af kommunalbestyrelsen, havde ikke automatisk krav på befordringsgodtgørelse, men det kunne besluttes at yde en sådan godtgørelse, jf. lovens § 16 a, stk. 7, jf. § 16, stk. 1, litra f. Da § 16, stk. 7, indeholdt et delegationsforbud, betød dette, at beslutning om at yde befordringsgodtgørelsen forudsatte en kommunalbestyrelsesbeslutning.
Velfærdsministeriets notat af 9. januar 2009 vedr. en henvendelse fra en kommune
- Forvaltningsjura