En kommune havde spurgt Økonomi- og Indenrigsministeriet, hvorvidt det var muligt at udbetale diæter til tilforordnede til ældrerådsvalg.
Økonomi- og Indenrigsministeriet udtalte blandt andet, at kommunalbestyrelsen efter § 16 a, stk. 1, jf. § 16, stk. 1, litra f, i lov om kommunernes styrelse kunne beslutte at yde diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer, der virkede som tilforordnede ved valg til ældrerådet, såfremt den pågældende kunne anses for at være blevet anmodet herom af kommunalbestyrelsen.
Opmærksomheden henledes på ministeriets senere udtalelse om samme emne, der er offentliggjort i resumédatabasen under 17.5.5.
Indenrigs- og Socialministeriets telefonnotat af 31. august 2009 vedr. en henvendelse fra en kommune
- Forvaltningsjura, sagsnr. 2009-6554