En kommune havde blandt andet spurgt Økonomi- og Indenrigsministeriet, om det var muligt at yde tillægsvederlag til borgmesteren.
Indenrigsministeriet udtalte, at der ikke var hjemmel til at yde tillægsvederlag til borgmesteren, jf. herunder vederlagsbekendtgørelsens § 19, stk. 4 (efterfølgende ændret til stk. 5), hvorefter den, der modtager vederlag efter bestemmelsens stk. 1 eller 2, ikke samtidig kan oppebære anden økonomisk ydelse af kommunens kasse for bestridelse af et kommunalt hverv.
Økonomi- og Indenrigsministeriets telefonnotat af 26. juni 2012,
- Forvaltningsjura, sagsnr. 1207279