KL havde anmodet Økonomi- og Indenrigsministeriet om, hvorvidt dokumentationskravet i forbindelse med udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste til et kommunalbestyrelsesmedlem, der var provisionslønnet sælger, skulle op-fyldes hver måned eller ved udgangen af året. KL oplyste supplerende, at medlemmet modtog et a conto beløb hver måned, hvis rigtighed i forhold til det indtjente (og dermed den pågældendes reelle timeløn) først blev endeligt opgjort og reguleret ved udgangen af året.
Økonomi- og Indenrigsministeriet udtalte, at det er en grundlæggende betingelse for at få udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, at der var lidt et tab i forbindelse med varetagelsen af det kommunale hverv, at der var forelå dokumentation herfor, og at det påhvilede det enkelte kommunalbestyrelsesmedlem at fremlægge dokumentation for tabet. Hvorvidt tabet var tilstrækkeligt dokumentation, afgjordes af kommunalbestyrelsen.
For selvstændige erhvervsdrivende som f.eks. landmænd, advokater m.v. ville det lidte tab ofte ikke umiddelbart give sig udtryk i reduceret indtjening, men tabet ville i stedet manifestere sig som et formuetab i selskabet. Principielt havde dette ingen betydning for retten til at få erstattet tabt arbejdsfortjeneste, men tabet kunne dog være vanskeligt at dokumentere.
Det var antaget, at dokumentationskravet for så vidt angår selvstændige erhvervsdrivende kunne opfyldes ved en skriftlig erklæring om indtægtstabets størrelse fra den pågældende, forudsat at de foreliggende omstændigheder i øvrigt sandsynliggjorde, at det påstående tab var lidt.
Det ovenfor anførte fremgik af vederlagsvejledningen.
Ministeriet kunne ikke udtale sig om kommunalbestyrelsens valg af metode for opgørelsen af det tab, som et kommunalbestyrelsesmedlem kunne få dækket gennem erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, da en sådan opgørelse måtte bero på en konkret vurdering i hver enkelt sag.
I det omhandlede tilfælde, hvor et kommunalbestyrelsesmedlem var provisionslønnet, syntes der dog med fordel at kunne hentes inspiration i den ovennævnte fremgangsmåde for selvstændige erhvervsdrivende.
Det var imidlertid altid op til kommunalbestyrelsen i det enkelte tilfælde at vurdere, om det pågældende tab var tilstrækkeligt dokumenteret.
Kommunalbestyrelsen skulle, når den tog stilling til, om et tab er tilstrækkeligt dokumenteret, iagttage de almindelige krav til bl.a. saglighed, lighed samt forbuddet mod skøn under regel. Der måtte som følge heraf udvises forsigtighed med at anvende helt faste modeller for, hvordan et tab skulle beregnes.
Økonomi- og Indenrigsministeriets telefonnotat af 27. januar 2014 vedr. en henvendelse fra KL
- sagsnr. 2014-12728