Udtalt, at det er Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at en kommunalbestyrelse kan fastsætte sit serviceniveau således, at borgere i kommunens botilbud ydes indsatser, herunder støtte og ledsagelse under sædvanlige ferier og udflugter efter servicelovens §§ 83 og 85. Det er endvidere ministeriets opfattelse, at den form for ledsagelse, som kommunalbestyrelsen yder i den forbindelse, må anses som socialpædagogisk ledsagelse efter servicelovens § 85.
I forlængelse heraf udtalt, at det er Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at der ikke i serviceloven eller i bekendtgørelse nr. 1576 af 27. december 2014 om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. efter servicelovens §§ 79, 83 og 84, er hjemmel til, at en kommunalbestyrelse kan opkræve betaling fra borgere i kommunens botilbud for kommunens udgifter til løn, billetter, rejser, ophold mv. til det personale, som yder støtte og socialpædagogisk bistand, herunder ledsagelse, under sædvanlige ferier og udflugter.
Endvidere udtalt, at det er Social- og Indenrigsministeriets vurdering, at kommunalbestyrelsens mulighed for at tilbyde støtte og ledsagelse til borgere i kommunens botilbud under sædvanlige ferier og udflugter, herunder adgangen til at opkræve betaling herfor, er udtømmende reguleret i serviceloven.
Da serviceloven således efter ministeriets opfattelse udtømmende regulerer kommunalbestyrelsens mulighed for at tilbyde støtte og ledsagelse til borgere i kommunens botilbud under sædvanlige ferier og udflugter, herunder adgangen til at opkræve betaling herfor, er der efter ministeriets opfattelse ikke grundlag for at vurdere, hvorvidt kommunalbestyrelsen med hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne kan tilbyde dette.
Social- og Indenrigsministeriets brev af 8. februar 2016 til KL
- Forvaltningsjura, j.nr. 2014-20613