En kommune havde stillet Indenrigs- og Sundhedsministeriet en række spørgsmål til kommunalbestyrelsens forretningsorden.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet udtalte, at regler om spørgetid for borgere ikke skulle optages i forretningsordenen, men at kommunalbestyrelsen kunne fastsætte særskilte regler for spørgetid, der afholdes i forbindelse med kommunalbestyrelsesmøder.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet udtalte desuden, at normalforretningsordenens bestemmelser om, at 3 medlemmer kunne begære afstemning om, i hvilken rækkefølge sagerne skulle behandles på mødet, jf. NFO § 5, stk. 1, 3. pkt., og om afslutning af en forhandling skulle finde sted, jf. NFO § 4, stk. 5, 2. pkt., ikke var udtryk for en uskreven retsgrundsætning eller en følge af reglerne i lov om kommunernes styrelse, men at kommunalbestyrelsen kunne fravige dette antal, i hvert fald således at det ville være tilstrækkeligt, at 1 medlem begærede afstemning herom.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet udtalte endvidere, at § 6, stk. 2, 3. pkt., i den tidligere normalforretningsorden, jf. cirkulære nr. 129 af 27. juni 1969, hvorefter der mellem 1. og 2. behandling skulle hengå mindst 24 timer, ikke fremgik af normalforretningsordenen i vejledningen fra 2023. Baggrunden for, at dette ikke indgik i den nye normalforretningsorden skyldtes, at bestemmelsen ansås for at være uden selvstændig betydning.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet udtalte endvidere bl.a., at der ikke i lovgivningen var fastsat regler om kontraprøve, at § 10, stk. 1, i normalforretningsordenen alene var en vejledende bestemmelse, og at der således ikke var noget krav om, at der altid skulle ske kontraprøve. Det afgørende var, at det med vished kunne konstateres, hvilke medlemmer der havde stemt for, henholdsvis imod, en beslutning.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets svar af 9. oktober 2025 til en kommune, Center for Demokrati og Forvaltningsret
- sagsnr. 2025-9618