En kommune havde rettet henvendelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet med et spørgsmål om, hvorvidt udvalgenes forretningsorden kunne indbringes for kommunalbestyrelsen ved brug af standsningsretten eller initiativretten.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet udtalte vedrørende standsningsretten bl.a., at da udvalgene ifølge § 20, stk. 3, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse selv og ikke kommunalbestyrelsen fastsatte deres forretningsorden, og afgørelsen hermed ved lovgivningen var henlagt til udvalget, var udvalgets beslutninger vedrørende forretningsordenen ikke omfattet af standsningsretten, jf. § 23 i lov om kommunernes styrelse.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet udtalte vedrørende initiativretten bl.a., at retten til efter § 11, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse at få sagen optaget på udkastet til dagsordenen også måtte omfatte spørgsmål vedrørende udvalgenes forretningsorden.
Kommunalbestyrelsen skulle dog tage stilling til, om sagen skulle på den endelige dagsorden. Der var en snæver adgang til at afvise medlemsforslag fra den endelige dagsorden, men en sag skulle afvises fra den endelige dagsorden, hvis forslaget klart faldt uden for kommunalbestyrelsens kompetence. Dette ville eksempelvis omfatte forslag vedrørende udvalgenes fastsættelse af deres forretningsorden, idet udvalgenes forretningsorden ifølge § 20, stk. 3, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse fastsattes af udvalget selv og ikke af kommunalbestyrelsen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets telefonnotat af 3. februar 2026, Center for Demokrati og Forvaltningsret
- sagsnr. 12026 - 1166