Udtalt over for et fagforbund, at anvendelse af suspensionsbeføjelsen i den Københavnske styrelseslovs § 48 forudsætter, at der foreligger en bestyrket mistanke om en ulovlighed af en vis grovhed, samt at det er en betingelse, at beslutninger, der er bragt til udførelse, opfylder de særlige betingelser, som er angivet i lovens § 48, stk. 1, sidste pkt., herunder særligt, at hensynet til private interesser ikke må tale imod en ophævelse af beslutningen.
I den konkrete sag havde en kommune truffet beslutning om at tillade en lang række butikker udvidet åbningstid på 4 lørdage i august måned, bl.a. under henvisning til oplysninger om store turistbesøg i den pågældende måned, herunder af store grupper endagsturister fra de nordiske lande. Indenrigsministeriet fandt, at hensynet til modtagerne af tilladelsen var så væsentligt, at lovens betingelser for suspension og eventuelt senere annullation ikke var opfyldt.
Efter indhentet udtalelse fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udtalt om selve lovligheden af tilladelsen, at det ved den i 1989 gennemførte ændring af lov om butikstid klart blev forudsat, at lejlighedsvise og tidsbegrænsede tilladelser til udvidet åbningstid efter lovens § 6, stk. 3, skulle gives i videre omfang end hidtil, samt at der skulle overlades kommunerne en større frihed til at skønne over, om betingelserne for meddelelse af tilladelse var opfyldt. Da Erhvervs- og Selskabsstyrelsen havde udtalt, at endagsturister fra de nordiske lande vil kunne medregnes ved bedømmelsen af, om der er store turistbesøg, samt at tilladelse efter § 6, stk. 3, vil kunne gives, uanset om der er tale om en kortvarig forøgelse af antallet af turister, og uanset om der alene vil være tale om en forholdsmæssig lille forøgelse af antallet af turister i byen, fandt Indenrigsministeriet herefter ikke grundlag for at antage, at den af kommunen meddelte tilladelse ikke skulle have hjemmel i § 61, stk. 3, i lov om butikstid.
Det forhold, at tilladelsen var betegnet som en forsøgsordning, fandtes ikke at have indflydelse på tilladelsens lovlighed.
Indenrigsministeriets skrivelse af 18. juli 1991 til advokaten for et fagforbund
- 4. k.kt. j.nr. 1991/122/0100-40