En kommune havde spurgt Velfærdsministeriet, om 9-måneders perioden, i hvilken et medlem havde ret til vederlag under sygdom, jf. den dagældende vederlagsbekendtgørelses § 30, stk. 2, (bekendtgørelse nr. 1461 af 19. december 2005) skulle regnes fra sygdomsperiodens begyndelse i en situation, hvor det først efter tre måneders fravær blev klarlagt, at medlemmet ville være fraværende i mere end 1 måned på grund af sygdom, og herefter blev indkaldt en stedfortræder for medlemmet, jf. § 15, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse.
Indenrigsministeriet udtalte, at 9 måneders-perioden i den dagældende vederlagsbekendtgørelses § 30, stk. 2, beregnedes fra begyndelsen af det absolutte fravær, der dannede grundlag for kommunalbestyrelsens (senere) indkaldelse af en stedfortræder efter § 15, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse. Det var betingelserne for indkaldelse af en stedfortræder efter § 15, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, der skulle være opfyldt i hele perioden, og som dannede grundlag for kommunalbestyrelses efterfølgende indkaldelse efter § 15, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse. Hvornår det nærmere var, måtte bero på kommunens konkrete vurdering i den enkelte situation.
Kommunen havde endvidere spurgt Velfærdsministeriet, om kommunalbestyrelsen i forhold til vederlagsbekendtgørelsens § 30, stk. 2, i givet fald havde ret til alle sine vederlag, herunder om det var en betingelse for, at en sygemeldt udvalgsformand kunne få udvalgsformandsvederlag under sit fravær, at stedfortræderen, der var indkaldt efter § 15, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, ligeledes havde overtaget udvalgsformandsposten.
Indenrigsministeriet udtalte, at der ikke af den dagældende vederlagsbekendtgørelses § 30, stk. 2, kunne udledes en betingelse om, at den indkaldte stedfortræder skulle indtræde i de samme udvalgsposter, som det fraværende kommunalbestyrelsesmedlem, for at det fraværende medlem kunne opnå ret til alle vederlagene i perioden. Såfremt betingelserne i § 30, stk. 2, var opfyldt, havde det fraværende kommunalbestyrelsesmedlem således i sygdomsperioden ret til vederlag for de hverv, den pågældende var valgt til, uanset om den indkaldte stedfortræder indtrådte i de samme hverv, som det fraværende kommunalbestyrelsesmedlem hidtil havde varetaget.
Opmærksomheden henledes på, at bestemmelsen om ret til vederlag under sygdom efterfølgende er flyttet til vederlagsbekendtgørelsens § 31, stk. 3, jf. bekendtgørelse nr. 2001 af 28. oktober 2021.
Det telefonnotat af 8. juni 2000, som der henvises til notatet, er offentliggjort i resumédatabasen som 00.5.11.
Velfærdsministeriets telefonnotat af 15. oktober 2008 vedr. en henvendelse fra en kommune
- Forvaltningsjura, j.nr. 2008-8477