En kommune henvendte sig til Social- og Indenrigsministeriet med spørgsmål om et kommunalbestyrelsesmedlems ret til befordringsgodtgørelse, som i forbindelse med sit ansættelsesforhold var midlertidigt udstationeret i en afstand af ca. 200 km fra kommunalbestyrelsens mødested.
Kommunen ønskede ministeriets vurdering af, om kommunen kunne yde befordringsgodtgørelse i fire situationer:
- Kørsel i egen bil fra bopæl til det midlertidige arbejdssted, når udstationeringen påbegyndes,
- Kørsel i egen bil fra det midlertidige arbejdssted til kommunalbestyrelsens mødested,
- Kørsel i egen bil fra mødestedet tilbage til det midlertidige arbejdssted, og
- Kørsel i egen bil fra det midlertidige arbejdssted tilbage til bopælen, når udstationeringen afsluttes.
Social- og Indenrigsministeriet udtalte, at situationerne omfattet af nr. 1 og nr. 4 ikke i tilstrækkelig grad var forbundet med varetagelsen af det kommunale hverv, hvorfor kommunen hverken med hjemmel i kommunestyrelseslovens (lovbekendtgørelse nr. 769 af 9. juni 2015) § 16, stk. 10, litra a, eller § 16, stk. 11, 2. pkt., kunne yde godtgørelse for transportudgifter i disse situationer.
Social- og Indenrigsministeriet udtalte vedrørende situation nr. 2 og nr. 3, at et kommunalbestyrelsesmedlems krav på befordringsgodtgørelse havde sammenhæng med kommunalbestyrelsesmedlemmets mødepligt. Social- og Indenrigsministeriet udtalte herefter, at afstanden mellem arbejdsstedet og mødestedet kunne medføre lovligt forfald og dermed ophør af kommunens pligt til godtgørelse af befordringsudgifter. Social- og Indenrigsministeriet fandt, at afstanden på ca. 200 km mellem arbejdsstedet og mødestedet måtte anses for så betydelig, at medlemmet havde lovligt forfald. Det blev tillagt betydning, at udstationeringen skete som led i et ansættelsesforhold. Der kunne således efter Social- og Indenrigsministeriets opfattelse heller ikke med hjemmel i § 16, stk. 10, litra a, eller § 16, stk. 11, 2. pkt., ydes godtgørelse for transportudgifterne knyttet til situation nr. 2 og nr. 3.
Social- og Indenrigsministeriets notat af 4. februar 2016 til en kommune
– Forvaltningsjura, j.nr. 2016-292